Video : Tipsbladet
1. division

Vold, røveri og voldtægt: Politiet rejser titale mod Bernio Verhagen

Politiet har efterforsket i to måneder, og nu har det rejst tiltale mod Bernio Verhagen. Han er tiltalt for 10 forhold, herunder vold, røveri, flugt fra politiet og voldtægt.

Der har været stille om den skandaleombruste tidligere Viborg-spiller Bernio Verhagen i de seneste måneder. Siden han flygtede fra politiet og blev fanget i midten af december, har ordensmagten forberedt sagen mod ham, og nu er den klar med 10 forhold, som han tiltales for, skriver TV Midtvest.

Ifølge anklageskriftet, som anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi står bag, begik Verhagen flere gange i efteråret vold mod sin daværende kæreste. Det er også hende, han er tiltalt for at voldtage.

Læs også:Fangeflugt kan koste Verhagen dyrt: Det giver fire måneders fængsel

De 10 anklagepunkter omfatter ifølge TV Midtvest vold, tvang, voldtægt, uberettiget videooptagelse af samleje, trusler, vidnetrusler, røveri og flugt fra politiet. Dømmes han for dem alle, kan han se frem til flere år i fængsel.

1. divisionsklubben Viborg har også anklaget ham for bedrageri i forbindelse med den kontrakt, klubben skrev med ham i efteråret. Bedrageri er dog ikke en af de 10 tiltalepunkter.

Læs også:Bernio Verhagens varetægtsfængsling forlænget

Viborg mener, at Verhagen snød sig til en kontrakt med klubben. Blandt andet udgav han sig for at være agent i et stort engelsk agentfirma, og han forfalskede dokumenter for at give løgnen om sine egne fodboldmeritter troværdighed.

Ikke overraskende fyrede klubben ham, da det stod klart, at han havde snydt sig til en kontrakt.

Sagen om Bernio Verhagen skal i retten i Viborg fra den 28. til 30. april.

Læs også:Sigtes på ny: Verhagen skal have kastet rundt med ekskæreste

Læs også:Politiet vil forlænge Bernio Verhagens varetægtsfængsling

Læs også:Bernio Verhagen er blevet sigtet for svindel