Agesen: Vi kæmper for de unge
Illustration
Generelle

Agesen: Vi kæmper for de unge

Randers FC's Mads Agesen slår fast, at det er en vigtig kamp, som Spillerforeningen kæmper mod Divisionsforeningen, hvor han især savner beskyttelse i forhold til unge spilleres rettigheder.

En strejke i dansk fodbold kommer tættere og tættere på dag for dag. 

Spillerforeningen og divisionsforeningen kæmper nemlig stadig for at nå til enighed om en ny overenskomst i dansk fodbold, og skal en strejke undgåes, skal parterne nå til enighed inden den 19. august. 

Og spørger man Randers FC's Mads Agesen, så mener han, at det er en vigtig kamp, som Spillerforeningen kæmper mod Divisionsforeningen. Han mener nemlig, at især dansk fodbolds unge spillere savner beskyttelse. 

- Det er væsentligt, at vi bakker op og er med til at sikre de unge spillere beskyttelse i forhold til begrænset arbejdstid og mindsteløn. Det er jo rigtig nok, når Divisionsforeningen siger, at de har lovet mere i pension og forsikring. Men det er til toppen, så det giver et lidt forkvaklet billede, når det hverken gælder spillere i midten eller bunden, siger Mads Agesen til Randers Amtsavis.

Han afslører dog i samme åndedrag, at han inderst inde håber, at parterne kan undgå en konflikt.

- Ja, det håber jeg, og jeg tror faktisk også, at der er så meget på spil for begge parter i forhold til de her Europa Cup-kampe, at det kan lykkes. For Randers FC-truppens vedkommende vil vi gerne være en konflikt foruden. Vi har ikke noget problem med klubben og har også kun et ønske om at spille. Men vi er også nødt til at være solidariske i forhold til vores fagforening, siger han. 

Men lykkedes det ikke at finde en løsning inden den 19. august, så vil det betyde en strejke. Dermed må Mads Agesen og resten af Randers FC-truppen ikke gøre briug af klubbens træningsfaciliteter, men Mads Agesen slår fast, at det ikke vil forhindre holdet i at træne. 

- Så må vi ud i vores Barcelona-trøjer og finde et alternativt sted at træne. Vi er nødt til at holde os i form. Colin og de øvrige medlemmer af den sportslige stab må ikke træne os, men vi skal nu nok finde en løsning, som gør, at vi spillere kan komme ud at træne, siger Mads Agesen