Amartey takker FCK-fansene: I har behandlet mig utroligt godt
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Generelle

Amartey takker FCK-fansene: I har behandlet mig utroligt godt

Daniel Amartey lægger ikke skjul på, at han har haft en god tid i FC København på dagen, hvor han er blevet offentliggjort i Leicester.

Daniel Amartey er ikke længere FCK-spiller efter godkendt lægetjek har Leicester nu præsenteret ham som ny spiller i Premier Leagues store postive overraskelse i denne sæson.

Men inden han forlader den københavnske klub, så har Amartey lige et par ord, som han gerne vil dele med fansene her efter, at de sidste detaljer i handlen mellem FCK og Leicester er faldet på plads. 

Det gør han på FC Københavns offcielle hjemmeside.

- Jeg har haft det fantastisk godt i F.C. København, hvor jeg har udviklet mig meget som spiller og menneske. Klubben har vist mig stor tillid og mine holdkammerater har hjulpet mig hver eneste dag, ligesom fansene altid har behandlet mig helt utroligt godt.

- Det vil jeg altid været taknemmelig for og tænke tilbage på med glæde. Der er ingen tvivl om, at jeg skylder FCK meget og takker for, at jeg nu får chancen for at tage det næste skridt i min karriere, siger Daniel Amartey.

Aftalen mellem Leicester og Amartey varer indtil 2020. Den ghanesiske defensivspiller kom til FCK i sommeren i sommeren 2014 lige foran næsen på Brøndby.