Ajax-kaptajn om Dolberg: Så hårdt kan man ikke sparke
Foto: Dean Mouhtaropoulos/Getty Images
Benelux

Ajax-kaptajn om Dolberg: Så hårdt kan man ikke sparke

Davy Klaassen var ved at tabe kæben, første gang han så Kasper Dolberg tordne til bolden.

At Kasper Dolberg kan klappe hårdt til læderet, er faktisk ingen hemmelighed, men i sommeren 2018, hvor Ajax-kaptajn Davy Klaassen intet kendte til den dengang 18-årige angriber, var Davy Klaassen alligevel ved at tabe kæben, da han så den danske angriber sparke på mål på klubbens træningslejr i Østrig.

I Silkeborg IF kunne de godt have fortalt Davy Klaassen, at Dolberg var noget særligt, for allerede for flere år siden talte spillere på førsteholdet om en ung kantspiller med et utroligt spark.

Siden er Dolberg blevet frontangriber i Ajax, har fået landsholdsdebut, scorede 23 gange i sæsonen og var i Europa League-finalen.  Den nu 19-årige dansker er en af Europas mest spændende, unge angribere i Europa, og dengang i sommeren 2016, hvor han hamrede mod målet på træningslejren i Østrig, så Davy Klaassen også noget, han ikke havde set før.

- Jeg så det hurtigt. Han var i stand til at gøre en masse gode ting, faktisk. Til den første træning sparkede han til bolden, og så tænkte jeg: 'Så hårdt kan man ikke sparke til bolden - det er ikke muligt,' siger Davy Klaassen i et tv-interview med Fox Sports.

Også træner Peter Bosz roste tirsdag danskeren og fortalte om træningslejren i Østrig, hvor Dolberg nær var blevet sendt hjem.

Ud over Kasper Dolberg har også Matthijs de Ligt imponeret Davy Klaassen. Den 17-årige forsvarsspiller er måske Europas største forsvarstalent, og han viste hvorfor i Europa League-finalen, hvr han var Ajax' bedste spiller i 0-2 nederlaget til Manchester United.

Se alle Dolbergs Europa League-mål herunder - man må sige, at her er han gået mere efter præcision end det hårde spark.

Ved at klikke her kan du se et meget, meget hårdt Dolberg-spark, der også førte til mål.