Ajax sætter PSV på plads i De Topper-derbyet
Foto: Getty Images
Benelux

Ajax sætter PSV på plads i De Topper-derbyet

Lasse Schøne og Kasper Dolberg spillede begge store roller i Ajax' sejr på 3-0 over PSV - og dermed holder de liv i spændingen om mesterskabet i Holland.

I den hollandske Æresdivision er PSV i denne sæson gået alvorligt i udbrud, så det var påkrævet for danskerklubben Ajax at få en sejr, da de mødte dem søndag aften. Derfor må det have været særligt fedt for Dolberg og Schøne, at de var med i en 3-0-sejr.

Det var dog først i anden halvleg, at der kom gang i målscoringen i opgøret. Efter godt en times spil kunne Neres sende bolden i mål efter et hjørnespark, hvor bolden først var blevet headet ud af feltet. Men der stod Neres, som sendte bolden i kassen på kanten af feltet.

Tre minutter senere blev det Lasse Schøne-show. Han kom på bolden godt 30 meter fra mål, hvorefter han snød to PSV-spillere, hvorefter han hamrede bolden i mål lige udenfor feltet til 2-0, og så var Ajax godt på vej til en sejr.

Ved 3-0-målet spillede Kasper Dolberg en fin rolle, da han var med i det kombinationsspil, som førte frem til målet, hvor Donny van de Beek kunne sende kuglen i netmaskerne. Kort efter blev Dolberg skiftet ud til fordel for Huntelaar.

Ajax vandt dermed De Topper-derbyet, som betyder, at de nu er syv point efter PSV og to efter AZ Alkmaar på andenpladsen. Dermed holder den hollandske hovedstadsklub lidt liv i mesterskabskampen, som ellers længe har set ud til at være afgjort.

I næste runde skal Ajax møde Excelsior på hjemmebane, mens PSV skal en tur til Groningen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.