Ajax-talent jagtes af Bayern, Chelsea og Atletico
Foto: Peter Dejong/POLFOTO
Benelux

Ajax-talent jagtes af Bayern, Chelsea og Atletico

Der er endnu engang kommet en Ajax-wing i Europas topklubbers søgelys, og nu handler det om den hollandske spiller med de marokkanske rødder Anwar El Ghazi.

Ajax har i årtier været kendt for deres talentudvikling, og der har da også været et par danskere igennem, som er blevet solgt videre til store beløb. Senest ved Christian Eriksen, der røg til Tottenham.

Nu ser det ud til, at der er dukket en ny spiller op på de europæiske klubbers talent-radar. Det er dog ikke en dansk spiller, men derimod 20-årige Anwar El Ghazi, der kom til Ajax for to år siden og hurtigt slog til. Det er den hollanske avis De Telegraaf, der nu kan berette om, at Bayern, Chelsea og Atletico Madrid nu har snøren ude efter offensivspilleren.

De får desuden snart muligheden for at se endnu mere til ham, når El Ghazi sammen med det hollandske ungdomslandshold tager til ungdomsturneringen i Toulon, hvor der desuden også vil være talentspejdere til stede fra resten af verden ud over de tre nævnte.

Den 20-årige offensivspiller har i denne sæson spillet 30 kampe for Ajax i den hollandske Æresdivision, hvor det er blevet til ni scoringer og otte assister, som naturligvis har været svært at undgå at få øje på for resten af Europa.