Ajax tilbageholdte muligvis vigtige oplysninger om stortalents hjertefejl
Foto: Getty Images
Benelux

Ajax tilbageholdte muligvis vigtige oplysninger om stortalents hjertefejl

Det hollandske fodboldforbund, KNVB, opdagede allerede i april 2014 en hjertefejl hos Abdelhak Nouri, men spillerens familie fik det aldrig at vide.

Den hollandske storklub er kommet i stormvejr efter, at familien til Abdelhak Nouri, der faldt om på banen i en træningskamp mod Werder Bremen, har fået af vide, at klubben havde kendskab til en hjertefejl hos Nouri, som de ikke informerede familien om.

Spillerens familie og Ajax har udaftil givet udtryk for, at de har et varmt og godt forhold til hinanden efter den frygtelige episode, hvor Abdelhak Nouri faædt om på banen og pådrog sig en hjerneskade, men det er ikke hele sandheden, melder den hollandske avis NRC Handelsblad ifølge TV 2 Norge.

Nouri-familien skulle efter sigende ikke have været klar over, at det hollandske fodboldforbund havde opdaget en hjertefejl hos Abdelhak allerede i april 2014. Ifølge NRC Handelsblad blev Ajax informeret af forbundet, men familien fik aldrig noget at vide om det.

De mistænkte ikke, at der var ugler i mosen, før de måtte igennem gentagende forsøg for at få storklubben til at videregive Nouris medicinske rapporter.

– Det er et stort chok for familien. Hvis familien havde vært opmærksomme på hjertefejlen, ville de ha insisteret på grundige opfølgende tests og regelmæssige prøver for at vurdere risikoen, siger familiens advokat, Khalid Kasem, i en pressemeddelelse, ifølge NRC.

Kasem siger også at familien Nouri gennem flere læger og medicinsk personel har fået informationer om, at behandlingen på stedet ikke var tilstrækkelig.

– Vi har ingen konkret information, vi kan give videre. Den medicinske rapport er fortrolig, og lægen har tavshedspligt. Vi kommunikerer direkte med familien Nouri om sager, der omhandler Abdelhak Nouri, ikke gennem medierne, lyder det fra en AJax talsmand til avisen.

Det er imidlertid usikkert om hjertefejlen har en sammenheng med Nouris kollaps. KNVB siger, at de informerede den dengang 17 år gamle fodboldtalent både muntlig og skriftlig, men siden Nouri var over 16 år, kunne de ikke informere familien.

Familien har hyret John Beer, som er ekspert i sager om personskader, og advokaten undersøger nu alle sider af sagen. Han udtaler, at han snart kan præsentere de 'endelige konklusioner' til familien.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.