Amsterdam ArenA bliver til Johan Cruyff ArenA
Foto: Getty Images
Benelux

Amsterdam ArenA bliver til Johan Cruyff ArenA

AFC Ajax hylder legenden Johan Cruyff. Klubbens hjemmebane opkaldes efter den afdøde hollænder.

Man skal huske at hylde sine helte, og det har den hollandske storklub AFC Ajax nu gjort.

Når Kasper Dolberg, Lasse Schöne og de øvrige Ajax-spillere går på banen i næste sæson, bliver det ikke på Amsterdam ArenA, som klubbens hjemmebane har heddet hidtil. Fra sommer skifter arenaen navn til Johan Cruyff ArenA, og det skal altså ses som en hyldest til den hollandske fodboldlegende, der tørnede ud for Ajax i mere end 10 år som aktiv og også var klubbens cheftræner i en tre-årig periode.

- Johan Cruyff er den største fodboldspiller, Ajax har produceret. Delvis takket være ham er Ajax et stort navn i ind- og udland. Det er en god følelse at opkalde stadion efter ham, siger Edwin van der Sar, der er direktør i Ajax, til klubbens hjemmeside.

Johan Cruyff døde den 24. marts 2016. Han blev 68 år gammel. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.