Video : Tipsbladet
Benelux

Anderlecht fyrer svensk klub-ikon på grund af corona-krise

Den voldsomme corona-krise i Europa sætter nu sine økonomiske spor rundt om i fodboldklubberne.

I mens de danske fodboldklubber på stribe sender ansatte og spillere hjem som følge af korona-situationen, sætter virussen efterhånden sine markante spor rundt om i de europæiske klubber.

I Anderlecht har man på grund af de økonomiske udfordringer under corona-krisen valgt at fyre den svenske assistenttræner Pär Zetterberg.

- Som andre økonomiske interesser står fodbolden også overfor massive udfodringer på grund af udbruddet af corona-virussen.

- Det har naturligvis også en stor indflydelse på vores klubs økonomi. Det er er vores ansvar at passe på vores klub på kort sigt, så Anderlecht på længere sigt fortsat vil være en succesfuld fodboldklub, lyder det fra klubben i en pressemeddelelse. 

Pär Zetterberg kom til som assistenttræner tilbage i 2018, men den 49-årige svensker har et helt specielt navn i Anderlecht efter at have spillet tæt på 300 kampe for klubben i sin aktive karriere.