Video : Tipsbladet
Benelux

Avis: Jess Thorup tæt på at præsentere forstærkning

Gent meldes tæt på at kunne præsentere offensivspilleren Jordan Botoka som ny mand hos Jess Thorup.

AA Gent sluttede på andenpladsen i den aflyste belgiske liga, og det betyder, at klubben med Jess Thorup i spidsen skal spille Champions League i den kommende sæson. Gent er direkte kvalificeret til gruppespillet i verdens fornemste klubturnering.

Derfor vil klubben med al sandsynlighed søge forstærkning frem mod næste sæson, og nu meldes vicemestrene tæt på at kunne præsentere en ny spiller.

Læs også:Italienere melder sig ind i kampen om dansk landsholdsbobler

Ifølge flere medier i Belgien er offensivspilleren Jordan Botoka tæt på at skifte fra Sint-Truiden til Gent. Botoka har en fortid i Leeds og Charlton, men siden 2017 har han slået sine folder i Sint-Triuden, hvor han er anfører og en af klubbens største profiler.

Jordan Botoka scorede i den forgangne sæson tre mål i den bedste belgiske række, hvor Sint-Truiden sluttede som nummer 12.

Læs også:Belgisk sæson aflyses: Jess Thorup og Gent skal i Champions League

Gent betaler angiveligt 4,5 millioner kroner for Jordan Botoka, der får en fire-årig aftale hos de belgiske vicemestre. 

Læs også:Transferkongerne: Rekordsalg floppede og blev så Real Madrid-emne

Læs også:Dansk indkasttræner: Jeg vil aldrig træne rivaler samtidig med Liverpool

Læs også:Medie: Genk kigger efter Mæhle-afløser