Bekræftet: Danskerklub tvangsnedrykket fra Æresdivisionen
Benelux

Bekræftet: Danskerklub tvangsnedrykket fra Æresdivisionen

Det hollandske fodboldforbund har bekræftet, at Twente er blevet tvangsnedrykket til Jupiler League.

Twente har i gennem en lang periode haft store problemer med økonomien og tidligere på sæsonen blev de af den årsag blandt andet fratrukket tre point i april måned. 

Klubben har ifølge nu.nl en gæld på €32 millioner, og det er altså denne gæld der gør, at Twente trods en position over nedrykningsstregen i Æresdivisionen altså skal spille næste sæson i den næstbedste række. Det bekræfter det hollandske fodboldforbund KNVB. 

Twente har i truppen den danske forsvarer Joachim Andersen. Midterforsvareren blev tidligere på året sat i forbindelse med et skifte til Crystal Palace. I den forbindelse blev det foreslået, at Twente formentlig vil sælge Andersen for at mindske gælden en smule. Endvidere kan en spiller som topscorer i klubben, Hakim Ziyech, formentlig også blive solgt. 

Det hollandske fodboldforbund KNVB skriver dog, at beslutningen ikke er endelig og at dommen meget vel kunne have endt med, at Twente ville miste licensen til at spille professionel fodbold. Det er dog ikke sagen. 

Twente giver lyd omkring tvangsnedrykningen senere onsdag.