Brock-Madsen: Planen er stadig at komme tilbage til England
Foto: Zwolle
Benelux

Brock-Madsen: Planen er stadig at komme tilbage til England

Nicolai Brock-Madsen skiftede i sidste sommer til Birmingham, men det blev indtil videre ikke lykken. Nu er han blevet lejet ud til PEC Zwolle.

Nicolai Brock-Madsen nåede ikke at spille meget for Birmingham i hans første år for klubben. Kun tre kampe fra start og fem indskiftninger blev det til for den store angriber. Nu er han så blevet lejet ud til PEC Zwolle i Æresdivisionen på en etårig aftale. 

- Jeg ser det her som en god mulighed for at komme ud og spille en masse kampe og få scoret nogle mål igen. Og ikke mindst for at fortsætte min udvikling. Jeg er stadigvæk en ung spiller, som har brug for at spille kampe for at flytte mig. Der var udsigterne stadig lidt lange i Birmingham, men min plan er stadig at komme tilbage til England og vise mit værd for Birmingham, siger angriberen til Randers Amtsavis

Flere Superliga-klubber prøvede i vinters at leje angriberen, men han valgte at blive i England og kæmpe sin chance.

Brock-Madsen var en del af den danske OL-trup, som røg ud i kvartfinalen til Nigeria.