• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Benelux Anders Dehn

Dansk europamester scouter for Anderlecht: Ikke det nemmeste job lige nu

Foto: Getty Images

Henrik Andersen er til daglig scout for Anderlecht, og det job er svært at passe i øjeblikket. Til sommer udløber hans kontrakt, og han ved endnu ikke, om coronakrisen tvinger klubben til at spare.

Af Anders Dehn

Det er ikke kun spillere med kontraktudløb, der går en uvis fremtid i møde til sommer. Det gælder også fodboldens andre kontraktansatte, eksempelvis europamesteren Henrik Andersen, der arbejder som scout for den belgiske storklub Anderlecht.

Hans aftale med Anderlecht udløber om et par måneder, og da klubben måske kommer i pengebekneb, er Andersen begyndt at spekulere på, om han mon får forlænget samarbejdet.

- Ligesom så mange andre virksomheder er de presset finansielt. Selvfølgelig på grund af pandemien, men også på grund af, at det sportsligt ikke er gået som forventet, siger Henrik Andersen til tipsbladet.dk.

- Sidste år kom Anderlecht for første gang i nogle-og-50 år ikke med i europæisk fodbold, og det kan jo blive anden gang i år, tilføjer han med henvisning til, at den belgiske sæson er afblæst, og klubberne lige nu forsøger at finde ud af, præcis hvordan mesterskab, op- og nedrykning samt europæiske pladser skal fordeles.

Læs også:Belgien udsætter beslutning for fjerde gang: Er ligaen afblæst eller ej?

Andersen er tilbage i fulde omdrejninger, efter han var ramt af coronavirus, og han håber, at han og Anderlecht forlænger parløbet.

- Vi har snakket om en ny kontrakt, og vi er på rette vej til at forlænge med et år. Det er ikke definitivt, men jeg tror da, vi bliver enige om det. Det er ligesom det, man har lavet hele livet: spiller, agent, scout i mange år. Det er, jeg er bedst til, siger den tidligere venstreback.

Henrik Andersen er ikke bange for, at han skal gå arbejdsløs, selv hvis han og Anderlecht ikke blive enige om at forlænge. Han er til gengæld ved at være træt af, at han ikke kan udføre sit arbejde, som han plejer, i øjeblikket.

Så længe der ikke spilles kampe, kommer han som scout jo ikke ud på de forskellige stadioner i Europa, som han er vant til at komme ud på. Selv når ligaerne lige straks går i gang igen, er det ikke sikkert, scouts bare får adgang.

Læs også:Belgiske myndigheder: Ingen fodbold før august

- I øjeblikket er det ikke det nemmeste job, for der er ingen kampe endnu. Og når der kommer kampe, bliver det uden tilskuere. Så det eneste, man kan lave i øjeblikket, er at være videoscout. Jeg har selvfølgelig Wyscout (scoutingprogram, red.), men det er ikke så sjovt som være på stadion selv, siger Andersen.

Han har i sin tid som Anderlecht-scout været i Portugal, Polen, Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland og en smule i Danmark. Henrik Andersen, der både var med til VM i 1986 og EM i 1992, tilbragte desuden otte år af sin aktive karriere i Anderlecht.

- Og til sommer har jeg været der fire år som scout. Det er et stykke tid alligevel, som han siger.

Måske, hvis alt går vel, får han lidt længere tid.

Læs også:Dansk europamester ramt af corona: Mistede både lugte- og smagssansen

Læs også:Belgisk liga udskyder beslutning om sæsonstop

Læs også:Strandet i Belgien: Paul Onuachu kan ikke rejse hjem

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: FC Nordsjælland - AaB

AaB kan vinde for fjerde gang i træk i Superligaen, og de møder et groggy FC Nordsjælland-mandskab. Nordjyderne har revanche til gode efter 0-4-nederlaget mod Farum-klubben i fjor.