Video : Tipsbladet
Benelux

Dansk Heerenveen-helt: Fik afløb for en masse følelser

Jens Odgaard scorede 3-2-målet, da Heerenveen fredag aften vandt med samme cifre over Vitesse.

I sidste weekend rakte en scoring af Jens Odgaard ikke til point for Heerenveen i opgøret mod PSV Eindhoven, der vandt Æresdivision-kampen med 2-1.

Fredag aften var det derimod den omvendte situation, da den danske angriber atter kom på måltavlen for sin hollandske klub.

Læs også:U21: Danske talenter skød Malta i sænk fra første minut

Vitesse var kommet foran 0-2 efter 21 minutter, men Hicham Faik fik reduceret for Heerenveen, inden Mitchell van Bergen udlignede. I det 69. minut gjorde Odgaard det så til 3-2, og han havde efterfølgende svært ved at få armene ned.

- Jeg fik en god aflevering og tog en perfekt førsteberøring. Så forsøgte jeg være hurtigst muligt over bolden og skyde. Jeg fik afløb for en masse følelser, og man kan se, hvor meget det betyder for alle. Det er utrolig vigtigt at vinde disse kampe, fortæller han til FOX Sports og uddyber:

Læs også:Heerenveen-dansker fik værdifulde minutter og scorede: Jeg er fit

- Det var lidt den samme historie som i sidste uge. De var foran 0-2, og så er vi nødt til at holde hovedet højt og kæmpe os tilbage. Denne gang stod vi sammen til det sidste, og jeg er så glad for de tre point.

20-årige Odgaard har scoret seks gange i 16 kampe for Heerenveen.

Læs også:Hollandsk journalist: Odgaard spillede for sig selv i derby

Læs også:Bruun Larsen om vildt Odgaard-mål: Han lavede noget lignende til træning

Læs også:FCK-komet med på fornem liste: Fedt at være i selskab med Ansu Fati