FC Twente lider en økonomisk krise, og det har medført, at klubben er blevet sendt ned i den næstbedste hollandske række. Men nu er klubben klar til at anke dommen. Det skriver flere hollandske medier som Voetbal International og Fox Sports.
Førstnævnte medie beretter imidlertid om, at en appel kan gøre sagen værre for Joachim Andersens klub. Der er nemlig en øget risiko for, at FC Twente vil få en hårdere straf under appellen.
FC Twente er i forvejen blevet udeladt fra europæisk fodbold, såfremt klubben klarede sig så godt i ligaen, at man kvalificerede sig til europæiske kampe.