Dolberg gjorde comeback i Ajax-sejr
Foto: Getty Images
Benelux

Dolberg gjorde comeback i Ajax-sejr

Tre danskere var i aktion, da Ajax søndag besejrede Heracles med 1-0.

Unge Kasper Dolberg var søndag tilbage i Ajax-truppen, da de fik besøg af Heracles Almelo hjemme på Amsterdam Arena.

Danskeren har døjet med en fodskade siden efterårets sidste kamp og har siden februar været tilbage på træningsbanen, hvor han stille og roligt er kommet tilbage i form. 

Dolberg startede på bænken, men både Lasse Schöne og Rasmus Nissen Kristensen var begge at finde i hjemmeholdets startopstilling mod Eresdivisionens nummer 11. 

Ajax havde brug for alle tre point for at følge med PSV Eindhoven i toppen af tabellen, men i første halvleg havde hjemmeholdet svært ved at score føringsmålet.

En lille halv time før tid kom den forløsende scoring så. Hakim Ziyech kiggede hurtigt op fra sin position på midten, og med stort overskud lagde marokkaneren bolden ind bag gæsternes forsvar, hvor David Neres flugtede bolden i mål. 1-0.

Ajax pressede på for endnu en scoring, og med fire minutter igen, gjorde Kasper Dolberg så comeback, da han kom på banen i stedet for Klaas Jan Huntelaar. 

David Neres' mål blev dog kampens eneste, og Ajax snuppede dermed en smal sejr og tre vigtige point i titelræset. 

Med sejren har Ajax nu syv point op til PSV Eindhoven med fire kampe endnu. I næste runde møder de netop PSV i et spændende topopgør på Philips Stadion i Eindhoven.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.