• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Benelux Kenneth Jensen

Feyenoord-træner: Nicolai Jørgensen leder efter formen

Den danske landsholdsangriber har haft en skidt sæson i det hollandske.

Af Kenneth Jensen

I sidste sæson var han det helt store hit i hollandsk fodbold, men i denne sæson er det gået helt skævt for den danske angriber Nicolai Jørgensen, 27 år.

Feyenoord-spilleren vandt i sidste sæson det hollandske mesterskab og tog tilmed topscorertitlen, men i år ligger Feyenoord blot nummer fem i ligaen og er således i fare for slet ikke at komme i Europa næste år, og Nicolai Jørgensen har blot scoret syv gange i sæsonen og har slet ikke scoret i 2018.

Til sammenligning har Ajax' midtbanespiller Lasse Schöne stået for ni træffere i den bedste hollandske liga, så der er bestemt plads til forbedring for Nicolai Jørgensen.

Ifølge træner Giovanni van Bronckhorst har der kollektivt været et problem i denne sæson, og det lider blandt andre Nicolai Jørgensen under.

- Han leder efter sin form - det er korrekt. Han arbejder hårdt, og vi håber, han snart kommer til at score igen, siger Giovanni van Bronckhorst til Algemeen Dagblad.

Træneren har fået Robin van Persie i truppen, og han har endnu ikke besluttet, hvor van Persie skal spille på banen, og om det kan koste Nicolai Jørgensen pladsen på holdet. Indtil videre har van Persie spillet lidt bag Jørgensen, men han kan også spille den forreste angriber og kan faktisk flyttes lidt rundt på banen.

- Om det er Jørgensen eller van Persie i stedet for dem begge på banen samtidig? I øjeblikket er det samtidig.

Feyenoords næste opgave er på søndag, hvor klubben møder AZ Alkmaar - en vigtig kamp for Feyenoord, der lige nu ligger 14 point efter AZ på tredjepladsen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

Superliga

Mere Superliga

Fokus