Groningen gør klar til Conboy-køb
Illustration
Benelux

Groningen gør klar til Conboy-køb

Venstrebacken er blevet ledig til Kevin Conboy i FC Groningen.

Kevin Conboy har længe været rygtet til FC Groningen, og for en lille måned siden bekræftede spillerens agent over for tipsbladet.dk, at der er kontakt med Groningen. Den hollandske klub har dog i mellemtiden meldt ud, at det først kunne blive aktuelt at købe Conboy – og nogen anden – når man havde solgt ud.

Og det er lige præcis, hvad FC Groningen nu har gjort. Klubben har således solgt Giliano Wijnaldum til Go Ahead Eagles, og da Wijnaldum i sidste sæson huserede på venstreback i FC Groningen, er det oplagt at tro, at Kevin Conboy meget snart kan være på vej til Groningen for at afløse Wijnaldum.

Kevin Conboy rykkede i den forgangne sæson ud af Æresdivisionen med NEC Nijmegen, som han stadig har kontrakt med.