• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Benelux Andreas Arp

Hollandsk avis: Jonatan Frimann træner med i FC Eindhoven

Hollandsk avis: Jonatan Frimann træner med i FC Eindhoven
Foto: Getty Images

FC Twentes Jonatan Frimann har mandag været til prøvetræning i FC Eindhoven fra den næstbedste hollandske række, skriver Eindhovens Dagblad.

Af Andreas Arp

Det er kun godt og vel ét år siden, at danske Jonatan Frimann skiftede de vante rammer i FC København ud med FC Twente fra den bedste hollandske række.

Den nu 21-årige danske offensivspiller har dog stadig sin debut til gode på Twentes førstehold, der med en skuffende 18. plads rykkede ned i den næstbedste række, Erste Divisie, i den seneste sæson. 

Læs også: Per Frimanns søn på kontrakt i danskerklub i Holland

Jonatan Frimann var med på bænken tilbage i febuar mod Ajax, men ellers har det primært været for klubbens U21-hold, at danskeren har fået sine optrædener i hollandsk fodbold.

Nu skriver den hollandske avis Eindhovens Dagblad så, at Frimann mandag har trænet med i FC Eindhoven, der ligeledes gør sig i den næstbedste hollandske række.

Danskeren skrev sidste sommer under på en toårig-kontrakt med FC Twente og er dermed stadig på kontrakt til sommeren 2019. I sin første sæson har han spillet 30 kampe og scoret 5 mål for klubbens U21-mandskab.

Jonatan Frimann er søn af den tidligere landsholdsspiller og nuværende ekspertkommentator på tv Per Frimann.

Superliga

Mere Superliga

Fokus