Video : Tipsbladet
Benelux

Hollandsk journalist: Odgaard spillede for sig selv i derby

Edward Jorna fra hollandske Friesch Dagblad kritiserer Jens Odgaard for hans præstation i Heerenveens opgør mod Groningen.

Det blev 1-1, da SC Heerenveen og FC Groningen søndag eftermiddag bragede sammen i Derby van het Noorden (Derbyet i Norden).

Værterne havde forinden vundet tre kampe i træk, hvorfor der var store forventninger fra klubbens fans inden kampen, men nogen stor succesoplevelse blev det aldrig for hjemmeholdet.

Journalisten Edward Jorna fra Friesch Dagblad havde overskriften "Heerenveen jagter fansene ud" i sin overskrift til referatet af kampen.

Læs også:U21-spiller om fantastisk sejrsmål: Det var fuldstændig sindssygt

- Ét mål var, hvad de 22.000 tilskuere fik. Selvfølgelig så de to hold, der havde gjort deres bedste, men fansene vil have mere. De vil have underholdning. De er ikke for alvor blevet forkælet i de seneste sæsoner, og derfor var Heerenveen-træner Johnny Jansen så skuffet bagefter, skriver Jorna videre.

Jorna var specielt hård ved Chidera Ejuke og danske Jens Odgaard, der startede inde, men som blev udskiftet efter 78 minutter.

- Med hovederne nede spillede de begge for sig selv i alle 90 minutter. De skulle vide, at det var en meningsløs mission.

Læs også:U21-matchvinder om saksesparksmål: Glemmer det nok ikke foreløbig

- Joey Veerman og Mitchell van Bergen havde ikke deres bedste dag. Det kan ske, men de forsøgte stadig at spille for holdet.

Jens Odgaard har lavet fire mål i 11 kampe for Heerenveen i indeværende sæson.

Læs også:Højdepunkter: Jens Odgaard sikrer dansk U21-sejr med saksesparkskasse

Læs også:Bruun Larsen om vildt Odgaard-mål: Han lavede noget lignende til træning

Læs også:Brandvarm dansker scorer igen i Æresdivisionen