Hollandsk landsholdsmålmand sigter efter Premier League eller Bundesliga
Foto: Getty Images
Benelux

Hollandsk landsholdsmålmand sigter efter Premier League eller Bundesliga

Jeroen Zoet har stået en stor sæson for PSV Eindhoven, og han sigter efter at skifte til England eller Tyskland i fremtiden.

Udlandet lokker nu for PSV Eindhovens førstemålmand.

I de seneste fem sæsoner har Jeroen Zoet været førstemålmand i PSV Eindhoven, og det har kastet tre hollandske mesterskaber. Nu drømmer den 27-årige hollænder om at prøve sig af i udlandet, og han har udset sig to ligaer.

- Når jeg forlader PSV, håber jeg på en klub fra Premier League eller Bundesligaen, fortæller han til football-orange.com.

Samtidig slår han fast, at han ikke ønsker at skifte for enhver pris, og at han skal have fast spilletid i udsigt for at ville forlade den hollandske storklub.

- Spilletid kommer først, for jeg er ikke god til at sidde på bænken. Det gjorde jeg sidste år, da jeg ikke fik lov til at spille pokalkampe. Jeg træner for at spille. Jeg elsker at spille kampe, og at sidde på bænken i en stor klub er først muligt, når jeg er 34, siger han.

PSV Eindhoven sikrede sig i weekenden det hollandske mesterskab med en knusende 3-0-sejr over rivalerne fra Ajax.

Jeroen Zoet har været en fast bestanddel af det hollandske landshold gennem flere år, og han er noteret for 10 landskampe. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.