Video : Tipsbladet
Benelux

Hollandske klubber skummer over nedlagt sæson: Vil bruge advokater

Både Cambuur og Utrecht er svært utilfredse med den måde, som det hollandske fodboldforbund har afgjort sæsonen.

FC Utrecht er klar til at gå rettens vej, efter det hollandske fodboldforbund i går afblæste sæsonen. Også SC Cambuur er svært utilfreds, men af vidt forskellige årsager.

Cambuur lå til oprykning fra den næstbedste række og havde 11 point ned til nummer tre. Men fordi forbundet har sløjfet op- og nedrykning, må klubben forblive på anden række i endnu en sæson.

Læs også:Ajax misser nyt mesterskab: Æresdivisionen slutter uden vinder

- Jeg forstår det ikke. Det føles meget uretfærdigt, siger klubbens direktør, Ard de Graaf, ifølge Associated Press.

For Utrechts vedkommende er det et misset europæisk eventyr, de raser over. Holdet var tre point efter Willem II, men havde spillet én kamp færre. Havde Utrecht vundet den, ville de overhale Willem II på bedre målscore.

Læs også:Hollandsk klub raser over misset Europa League-plads

Ifølge AP sagde Utrechts ejer, Frans van Seumeren, til den lokale tv-kanal RTV Utrecht fredag aften, at klubben ville "bruge alle de advokater, vi kan" for at lave om på beslutningen.

Frank Arnesen, der er teknisk direktør i Feyenoord, fortalte tidligere på dagen, at fodboldforbundet med sin beslutning gik imod flertallet af klubbens ønsker. 

Ifølge danskeren stemte flere klubber for at beholde op- og nedrykning, men forbundet valgte altså at sløjfe det. Der bliver heller ikke kåret nogen mester.

Læs også:Misser oprykning: Den største skændsel nogensinde

Læs også:Sur Ajax-stjerne om mesterskabsdiskussion: Det er bullshit

Læs også:La Liga-chef vil ikke gøre som Holland ved aflysning