• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Benelux Kenneth Jensen

Humpede og udgik af træningen: Ny skade til Nicolai Jørgensen?

Den danske landsholdsangriber kan være blevet skadet igen.

Af Kenneth Jensen

Et skridt frem og to tilbage.

Den danske landsholdsspiller Nicolai Jørgensen blev indskiftet i søndags og fik sæsondebut for Feyenoord, men nu kan der være dårlige nyheder på vej for den tidligere FC København-angriber, der har været skadet hele opstarten.

I tirsdagens træning i Rotterdam-klubben var der intern træningskamp, hvor førsteholdet spillede mod andetholdet, og her måtte Nicolai Jørgensen udgå før tid.

Ifølge mediet Rijnmond haltede Nicolai Jørgensen og tog sig til sin ene fod, og det er altså skidt nyt for en spiller, som lige var vendt tilbage til Feyenoords førstehold.

Nicolai Jørgensen spillede en skidt VM-slutrunde, missede et transferskifte denne sommer og indledte altså sæsonen med en skade. Han fortalte i søndags om, hvor meget det betød at være tilbage i kamp.

- Når man ikke kan spille fodbold, savner man noget i sit liv. Adrenalinen og kontakten med sine holdkammerater. Det har været et par meget lange måneder, og jeg har næsten været deprimeret. Derfor var det også en utrolig dejlig følelse at komme tilbage på banen. Jeg har simpelthen savnet det så meget.

- Jeg er endnu ikke i topform, men nu har jeg fået de første minutter og skal bare fortsætte. Den kommende periode er hektisk med en masse kampe, så jeg håber at kan komme tilbage på 100 procent så hurtigt som muligt, sgade danskeren til Algemeen Dagblad.

Nu må Nicolai Jørgensen krydse fingre for, at det ikke er alvorligt med foden.

Du kan se situationen, hvor danskeren udgår, herunder.

Superliga

Optakt: Lyngby BK - Brøndby IF

Der venter en ganske spændende kamp i Lyngby, hvor hjemmeholdet indtil videre har spillet stærkt. Udeholdet kommer fr...

Mere Superliga

Fokus