Video : Tipsbladet
Benelux

Ingen Kasper Hjulmand: Anderlecht hyrer hollandsk træner

Kasper Hjulmand bliver ikke cheftræner i Anderlecht. De har netop offentliggjort hollandske Fred Rutten som ny træner i klubben.

Der har været massive rygter om, at Kaper Hjulmand skulle forlade FC Nordsjælland til fordel for den belgiske storklub RSC Anderlecht. 

De seneste meldinger gik på, at han var Anderlechts førstevalg, og at han i de seneste dage er blevet spottet i Bruxelles sammen med sin agent og repræsentanter fra klubben. Det bliver dog ikke Kasper Hjulmand, der overtager tjansen i klubben. 

Anderlecht har netop meldt ud, at hollandske Fred Rutten er ansat som ny cheftræner i klubben.

Hjulmands kontrakt har angiveligt været en af stridighederne mellem de to klubber. FC Nordsjælland forlangede angiveligt 1 mio. euro for at lade Hjulmand gå nu, hvilket Anderlecht syntes var en for høj pris.

Fred Rutten har tidligere været træner for klubber som Schalke 04, Feyenoord og PSV.