• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Benelux Kenneth Jensen

Jess Thorup tæt på forstærkning: Svensk landsholdsback på vej til Gent

Den belgiske klub Gent ser ud til at få ny mand i forsvaret i form af Mikael Lustig.

Af Kenneth Jensen

Kontrakten med skotske Celtic løber ud om to uger, og den svenske landsholdsback Mikael Lustig er derfor på udgik efter en ny arbejdsgiver.

Men han skal ikke frygte at gå arbejdsløs, for flere klubber i hjemlandet ønsker backen, og der er også udenlandsk interesse.

Og det ligner en lang næse til de Allsvenkan-klubber, der ønsker at hente Mikael Lustig, for ifølge det svenske medie SportExpressen bliver højrebacken i udlandet.

Mediet skriver, at Mikael Lustig er i Belgien, hvor han skal gennemgå et lægetjek hos Gent. Går det lægetjek godt, ventes han at skrive under på en aftale med den belgiske klub, der har danske Jess Thorup som cheftræner.

Gent endte sidste sæson på femtepladsen, hvilket var skuffende. Sæsonen kunne dog have været godkendt, hvis klubben havde formået at vinde den pokalfinale, man spillede sig frem til, men det glippede, da Mechelen fra den næstbedste række endte med at vinde finalen over Jess Thorup og Gent.

Lustig har 75 landskampe for Sverige på cv'et - han har spillet i Celtic siden 1. januar 2012, hvor han skiftede fra norske Rosenborg.

Superliga

Mere Superliga

Fokus