Jørgensen fire minutter fra at blive matchvinder for Feyenoord
Foto: Getty Images
Benelux

Jørgensen fire minutter fra at blive matchvinder for Feyenoord

Nicolai Jørgensen scorede for Feyenoord i opgøret mod Venlo, hvor det længe så ud til at han skulle blive eneste målscorer, men sådan skulle det ikke gå.

Nicolai Jørgensen lykkedes godt nok ikke med at komme på måltavlen for Danmark i den seneste landsholdspause. Det var dog heller ikke nødvendigt, da det alligevel blev til en samlet 5-1-sejr over Irland.

Men lørdag kom danskeren på tavlen for Feyenoord i deres opgør mod Venlo i den hollandske Æresdivision, som endte med at blive til et 1-1-resultat. 

Længe lignede det dog, at Feyenoord ville tage sejren, da Nicolai Jørgensen efter 54 minutter kom fri i feltet og klaskede bolden i netmaskerne på et oplæg fra Toornstra. Dermed fik han scoret sit tredje ligamål i denne sæson.

Men med fire minutter tilbage af den ordinære spilletid fik Venlo et hjørnespark, som blev lagt ud midt foran feltet, hvor van Bruggen satte højrefoden på og lagde bolden i nettet, og så kunne Jørgensen smide rollen som matchvinder væk.

Med pointtabet er Feyenoord nu på sjettepladsen i den bedste hollandske række, og de har nu som forsvarende hollandske mestre allerede 11 point op til PSV på førstepladsen. Den seneste tid har været ret slem ved Feyenoord, hvor det er blevet til fire uafgjorte og ét nederlag de sidste fem kampe.

I næste runde skal Feyenoord og Jørgensen møde Groningen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.