Video : Tipsbladet
Benelux

Kasper Dolberg så til fra bænken, da Ajax fik sæsonens første sejr

Kasper Dolberg var med i truppen, men fik ikke spilletid, da Ajax kom tilbage på sporet i Æresdivisionen med en stor sejr over FC Emmen.

Det er blevet til godt med spilletid for Kasper Dolberg i sæsonstarten for Ajax, men lørdag aften var han henvist til bænken, da Ajax mødte FC Emmen i sæsonens anden runde af Æresdivisionen. Ajax formåede uden danskeren at hive en 5-0-sejr hjem i Amsterdam.

Dermmed kom Ajax tilbage på sporet efter at have indledt den nye sæson af Æresdivisionen med at spille 2-2 mod Vitesse.

Dolberg så hele kampen fra bænken, da Ajax-træner Ten Hag valgte at bruge Sergino Dest, Quincy Promes og Klaas-Jan Huntelaar som sine tre indskiftere. Huntelaar kom ind til de sidste 18 minutter ved stillingen 3-0 og scorede til både 4-0 og 5-0. De øvrige mål blev scoret af Donny van de Beek, Hachim Ziyech og Dusan Tadic.