Kasper Kusk klar efter knæskade
Illustration
Benelux

Kasper Kusk klar efter knæskade

Den danske kantspiller Kasper Kusk er blevet klar igen for Twente og kan være i truppen, når Twente gæster AZ Alkmaar søndag.

22-årige Kasper Kusk fik en udmærket start på livet i Holland og FC Twente med blandt andet et mål i en træninskamp, men midt i august gik den danske kantspiller i stykker og har siden siddet ude med en knæskade. Nu er den tidligere AaB-profil dog tilbage og han kan være i truppen, når FC Twente søndag møder AZ Alkmaar på udebane i den hollandske Æresdivision.

Kasper Kusk nåede at spille fire kampe i ligaen inden skaden, og nu kan kamp nummer fem altså være lige op over. Træner Alfred Schreuder har endnu ikke udtaget sin trup, så det er uvist, om Kusk er med søndag.

Twente, der også har danskerne Andreas Bjelland og 18-årige Joachim Andersen i truppen, er i øjeblikket placeret som nummer fem i den hollandske liga med 13 point efter syv kampe. AZ Alkmaar, modstanderen søndag, er kun et enkelt point efter.

Den anden store danskerklub Ajax Amsterdam er nummer to med samme pointantal som topholdet PSV Eindhoven.