Lasse Schöne: En sæson uden titler er en tabt sæson
Foto: Getty Images
Benelux

Lasse Schöne: En sæson uden titler er en tabt sæson

Ajax-dansker Lasse Schöne ved godt, at der er pres på i den hollandske klub Ajax, hvor man ikke skal gå to sæsoner uden en titel.

I sidste sæson sluttede Ajax som nummer to i ligaen, røg forholdsvis hurtigt ud af den hollandske pokalturnering og blev nummer to i Europa League efter en tabt finale til Manchester United.

Selv om finaledeltagelsen mod Manchester United i Europa League var noget overraskende, fjerner det ikke det faktum, at Ajax, den hollandske storklub, ikke vandt nogen titler i sidste sæson, og nu er historien på en måde ved at gentage sig.

Ajax kom denne gang slet ikke med i Europa League-gruppespillet, og holdet er igen ekspederet tidligt ud af den hollandske pokalturnering. I stedet er det i ligaen, Ajax skal satse på, men her ligger klubben lige nu fem point efter topholdet PSV, så der er noget at hente i forårsæsonen, for det går ikke, at Ajax to sæsoner i træk går på sommerferie uden trofæer.

- I Ajax er en sæson uden titler en tabt sæson, siger Lasse Schöne til Voetbal International.

- Sidste år var det lidt anderledes i folks bevidsthed på grund af vores præstationer i Europa, men det har vi ikke i denne sæson, så vi ved, hvad der skal til, og jeg må sige, at jeg også personligt har en stor lyst. I mine første år var det givet, at vi ville vinde mesterskabet, men nu er det ved at være for længe siden, siger Lasse Schöne.

Ajax indleder forårssæsonen på søndag mod Feyenoord - en vigtig kamp for begge klubber. Det opgør bliver i øvrigt uden angriber Kasper Dolberg, der er skadet og misser kampene i både januar og februar.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.