Lasse Schöne har fået smilet tilbage
Benelux

Lasse Schöne har fået smilet tilbage

Lasse Schöne er en glad mand for tiden, og det er der flere grunde til.

Lasse Schöne har fået smilet tilbage på sine læber.

Det har været en sæson uden de store opture for Ajax Amsterdam-spilleren, men på det seneste er skuden begyndt at vende for danskeren, der så sent som i sidste sæson var en af de bedste – hvis ikke den allerbedste – på holdkortet i hovedstadsklubben.

Og Schöne nyder den øjeblikkelige succes.

- Jeg er altid glad, men på det senete har der været ekstra god grund til at smile. Det skyldes ikke kun, at jeg er begyndt at få mere spilletid, men også, at jeg for første gang i et år er tilbage på det danske landshold. Så smilet er bredt, siger Lasse Schöne til Voetbalprimeur.

Danskeren fik senest 73 minutter på banen, da Ajax måtte nøjes med 2-2 mod NEC Nijmegen.