Video : Tipsbladet
Benelux

Målscorer Ingvartsen: Giver fornyet energi

Marcus Ingvartsen jubler over scoringen for Genk onsdag aften.

Marcus Ingvartsen scorede onsdag sit første mål for Genk, efter han er vendt tilbage fra en længere skadespause. Den tidligere Superliga-topscorer scorede det sidste mål i kampen, da Brøndbys Europa-bøddel vandt 4-0 over Lommel i den belgiske pokalturnering.

Målet var blot det andet fra Ingvartsens fod i 2018 og betød selvsagt meget for den tidligere FC Nordsjælland-spiller.

- Jeg skulle have scoret to, men mit chip blev lidt for højt. Målet giver mig en fornyet energi til de kommende uger. Træneren gav både Zinho Gano og mig minutter, hvilket er vigtigt i forhold til at genfinde skarpheden. Jeg ved, at det skal blive endnu bedre, siger Marcus Ingvartsen til Het Belang van Limburg.

Marcus Ingvartsen fik 45 minutter på banen i Genks 4-0-sejr.