Video : Tipsbladet
Benelux

Mæhle meldes på vej til italiensk klub

Joakim Mæhle kan ende med at blive holdkammerat med Andreas Skov Olsen i den kommende sæson.

Ved den seneste U21 EM-slutrunde scorede den danske back Joakim Mæhle to gange, og sammenlagt med en særdeles flot sæson i belgiske Genk har den tidligere AaB-spiller tiltrukket sig godt med interesse fra flere europæiske klubber.

Nu melder den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport, at Mæhle kan være på vej til Bologna.

I det hele taget skulle den 22-årige spiller været meget interessant for Serie A-klubben, men der har i løbet af sommeren været godt med rygter om flere europæiske klubber, der har fået øjnene op for danskeren.

Det tæller blandt andet Sevilla, Southampton, Napoli og Dortmund.

Hvis det ender med, at Joakim Mæhle skifter til Bologna, så bliver han sandsynligvis ikke den eneste dansker i klubben, da det forventes, at FC Nordsjællands Andreas Skov Olsen gennemfører sit lægetjek i klubben mandag og skifter til den italienske klub.

De to kender desuden hinanden fra U21-landsholdet.