Morten Olsen ude af billedet i Anderlecht
Foto: tipsbladet.dk
Benelux

Morten Olsen ude af billedet i Anderlecht

Morten Olsen bliver ikke ny cheftræner den belgiske storklub Anderlecht.

Morten Olsen har været i spil til at blive cheftræner i den belgiske storklub Anderlecht, som han også tørnede ud for som aktiv tilbage i 80'erne. I belgiske medier har det forlydt, at Morten Olsen var klubbens foretrukne trænerkandidat, hvis man ville blive nødsaget til at gå efter en transferfri.

Man skal dog ikke forvente at se den mangeårige danske landstræner som klubtræner i Anderlecht. Het Laatste Nieuws skriver således, at Morten Olsen ikke længere er en mulighed for belgierne. Han skal selv have meddelt Anderlecht, at han ikke er interesseret.

I stedet nævnes Stefano Poli som et træneremne i Anderlecht.