• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Benelux Kenneth Jensen

Nicolai Jørgensen er inde i en dårlig periode: Jeg er nødt til at spille bedre

Den danske angriber Nicolai Jørgensen har ikke ramt formen på det seneste.

Af Kenneth Jensen

For Danmarks VM-muligheder er det vigtigt, at Nicolai Jørgensen er i topform, når der spilles fodbold i Rusland til sommer.

I øjeblikket er den danske Feyenoord-angriber - der har haft en skuffende sæson sådan overordnet set - dog ikke i topform. Han erkender, at han lige nu har problemer, og Jørgensen håber, det løser sig, når Feyenoord i weekenden møder PSV.

Nicolai Jørgensen har ikke scoret i seks kampe i træk for Feyenoord.

- Jeg er nødt til at spille bedre. Man har perioder som den her i fodbold, og det er jeg selvfølgelig ikke glad for, så jeg arbejder hårdt på at gøre det bedre. Jeg vil ikke skyde på mig selv, for jeg ved, jeg kan lave mål, men jeg skal også gøre det. Jeg vil blive ved med at arbejde hårdt for holdet, og så kommer det naturligt, siger danskeren til Fox Sports og forklarer:

- Det er heller ikke den bedste periode for Feyenoord, så forhåbentlig kommer det hele snart. Jeg føler mig bedre og bedre - det var nogle hektiske måneder for mig - og jeg er glad for at være tilbage, siger Nicolai Jørgensen, der i efteråret blandt andet kæmpede med en skade.

Feyenoord, der er forsvarende mestre, ligger blot numer fire i tabellen - klubben har 20 point op til PSV, der er modstanderen i weekenden og altså ligger nummer et.

Nicolai Jørgensen blev i sidste sæson topscorer i rækken, men i denne sæson har han blot lavet syv ligamål. Danskeren har i otte kampe mod de øvrige store hold i Holland - PSV og Ajax - aldrig scoret.

27-årige Nicolai Jørgensen blev hentet til Rotterdam-klubben i sommeren 2016, og han var i januar 2018 genstand for stor interesse fra den engelske klub Newcastle United.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

Superliga

Mere Superliga

Fokus