• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Benelux Kenneth Jensen

Nicolai Jørgensen har fundet målformen: En god uge for mig

Nicolai Jørgensen har fundet målformen: En god uge for mig
Foto: Getty Images

Den danske landsholdsspiller Nicolai Jørgensen har haft svært ved at komme i startopstillingen, men nu har han scoret to gange i rap, og formen er i bedring.

Af Kenneth Jensen

Bare fem gange har den danske landsholdsangriber Nicolai Jørgensen scoret i ligaen i denne sæson, men hvor det for en uge eller to uger siden så skidt ud - både på statistikken og i forhold til spilletid - har den 28-årige dansker fået oprejsning.

Tre gange i streg er han startet inde for hollandske Feyenoord, og i de sidste par kampe har han scoret. Søndag var det scoringen til 2-0 i sejren på 3-0 ude over VVV-Venlo, som Nicolai Jørgensen stod for.

Ikke overraskende er det en lettelse for danskeren, der både har døjet med skade og dårlig form i løbet af sæsonen.

- Uvirkeligt, to mål i træk. Det har været en god uge for mig. Det her er altid en svær kamp (mod VVV-Venlo, red.). Sidste år tabte vi her. Denne sejr er vigtig for os, siger Nicolai Jørgensen ifølge fanmediet FR12.nl og forklarer:

- Tredjepladsen er det mindste, man kan forvente fra en klub som Feyenoord. Vi kan ikke give den væk længere.

I sin første sæson i Holland blev Nicolai Jørgensen topscorer i ligaen, som Feyenoord endte med at vinde. Han er nu i gang med sin tredje sæson i klubben, og de sidste par år har ikke været de bedste for danskeren.

Han håber, at han kan slutte stærkt af. Når sæsonen er forbi, vil angriberen igen se på sine muligheder.

- Fremtiden er åben for mig. Sæsonen har hverken været den bedste for mig eller for Feyenoord. Vi må se, hvad der kommer til at ske, siger danskerne.

Nicolai Jørgensen har kontrakt med den hollandske klub frem til sommeren 2021. Han kom til Rotterdam-klubben fra FC København i sommeren 2016.

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: Brøndby IF - AGF

AGF jagter sæsonens anden sejr og den første på Brøndby Stadion siden 2007. Brøndby IF jagter topholdene FC København og FC Midtjylland.