Video : Tipsbladet
Benelux

Nicolai Jørgensen: Jeg var aldrig tæt på at skifte til Newcastle

Feyenoord-angriberen formåede ikke at skifte den hollandske liga ud med Premier League i det seneste transfervindue. Men faktisk var skiftet til Newcastle aldrig tæt på at ske.

I den sidste uge af transfervinduet blev danske Nicolai Jørgensen rygtet kraftigt til Newcastle United. Udfordringen lå til højrebenet for danskeren, men forhandlingerne nåede ikke langt.

- Det var aldrig rigtigt tæt på, konstaterer Nicolai Jørgensen til den hollandske TV-station, RTV Rijnmond.

Nu hvor danskeren er sikker på at spille for Feyenoord det næste halve år, kan han igen fokusere på at levere optimalt på banen.

- Jeg giver mig 100%, og det vil jeg fortsætte med, så længe jeg er her. Folk udefra snakker om den slags. Men ikke mig og heller ikke klubben, forklarer Nicolai Jørgensen om januar-rygtet, der sendte ham til Premier League.

I stedet har han fået en prominent angrebskollega i form af hollandske Robin Van Persie. I den seneste turneringskamp måtte Nicolai Jørgensen lade sig udskifte til fordel for den hjemvendte hollænder i nederlaget på 1-0 til Venlo. 

På torsdag må den tidligere FCK-profil håbe på endnu en startplads, når Feyenoord møder Groningen på hjemmebane.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.