Nissen-konkurrent langtidsskadet i Ajax
Foto: Getty Images
Benelux

Nissen-konkurrent langtidsskadet i Ajax

Hollandske Joël Veltman er ude i seks til ni måneder med en korsbåndsskade i knæet, oplyser Ajax Amsterdam.

Den tidligere FC Midtjylland-spiller Rasmus Nissen Kristensen har fået rigeligt med spilletid i Ajax Amsterdam, men har særligt fået konkurrence på højre back-positionen af den hollandske kaptajn Joël Veltman, der også har spillet i midterforsvaret af flere omgange. 

Ajax-anføreren måtte dog lade sig udskifte med en skade i sidste uges 4-1-sejr over VVV-Venlo, og nu har den hollandske storklub meldt ud om skadens omfang. 

Joël Veltman har pådraget sig en korsbåndsskade i højre knæ og kan altså være ude i seks til ni måneder, oplyser klubben på sin hjemmeside.

Skaden kan dog med danske briller åbne op for mere spilletid til Rasmus Nissen Kristensen, der har startet ude i de seneste to kampe.

I første omgang kan danskeren få chancen, når Ajax møder AZ Alkmaar på Amsterdam Arena søndag. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.