Rasmus Thelander skifter til Vitesse
2018-05-17 16:34
Foto: Vitesse

Den tidligere AaB-profil, Rasmus Thelander, skifter til hollandske Vitesse på en treårig aftale.

Efter én sæson i schweiziske FC Zürich skifter den tidligere AaB- og Panathinaikos-spiller, Rasmus Thelander, til hollandske Vitesse. Det melder klubben på deres hjemmeside, hvor de skriver, at den danske stopper har skrevet under på en treårig aftale.

Thelander selv glæder sig til at spille i Æresdivisionen, som han ser som et oplagt skridt i sin karriere. Det fortæller han til Vitesses hjemmeside. 

- Æresdivisionen er en respekteret liga i Danmark. Det er ikke tilfældigt, at mange danskere har haft det godt i Holland. Klubbens faciliteter og ambition appellerer til mig. Jeg ser mit skifte til Vitesse som det næste skridt i min karriere, fortæller danskeren ifølge klubbens hjemmeside. 

Klubbens direktør, Marc van Hintum, glæder sig ligeledes over tilgangen af den danske stopper. Det centrale forsvar var nemlig en af de positioner, der skulle forbedres inden den kommende sæson. 

- Det var vigtigt for os at forstærke det centrale forsvar. Rasmus har vi set adskillige gange. Han er fysisk stærk, er god med hovedet og har en vindermentalitet. Rasmus er en fremragende tilgang til holdet, fortæller van Hintum. 

I den netop overståede sæson sluttede Vitesse på sjettepladen i Æresdivisionen, og de er i øjeblikket i gang med at spille playoffkampe om at spille Europa League-kvalifikationskampe. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

SENESTE NYT...
OP | NED