Video : Tipsbladet
Benelux

Rekordholderen Schöne: Jeg er meget stolt

Midtbanespiller Lasse Schöne tangerede søndag Søren Lerbys rekord for flest førsteholdskampe for Ajax af en udlænding. Noget, den danske landsholdsspiller er stolt over.

269 gange har den danske landsholdsspiller Lasse Schöne trukket førsteholdstrøjen over hovedet og er gået på banen for hollandske Ajax.

Ingen anden udlænding har i Ajax' mangeårige historie spillet flere kampe end 32-årige Lasse Schöne.

Danskeren tangerede søndag redkorden, som Søren Lerby har haft for sig selv gennem mange år, og allerede onsdag kan Lasse Schöne tage rekorden ene mand, når Ajax i pokalsemifinalen møder Feyenoord på udebane. Hollands største kamp.

Danskeren fortalte efter kampen mod ADO Den Haag, at han er stolt over nu at have skrevet sig i rekordbøgerne.

- Det føles lidt underligt. Jeg ville hellere have startet kampen (Schöne blev indskiftet i 5-1 sejren, red.), men jeg er meget stolt af deen rekord. Jeg er øverst på en meget flot liste, siger danskeren til De Telegraaf.

Den 32-årige dansker havde ikke en lige vej til Ajax som eksempelvis Søren Lerby. Lerby skiftede fra Fremad Amager til Ajax, mens Lasse Schöne som ung skiftede til Heerenveen, for derefter at spille for De Graafschap og NEC Nijmegen, inden han kom til Ajax.

I Ajax har Schöne også skullet omstille sig til at spille forskellige positioner, hvor han i starten spillede som højre kant. Nu ligger han som defensiv midtbane og håber på, at han kommer tilbage i startopstillingen i den nærmeste fremtid.

- Jeg havde en fornemelse af det hele ugen. Det er ikke så sjovt. Men jeg havde sat mig op til det. Der vil altid være debat omrking mig. Nogle mener, jeg er for gammel og langsom, andre ikke. Jeg bliver aldrig hurtig igen, men jeg er sikker på, at jeg stadig kan hjælpe holdet. Vi må se, hvad der sker i de kommende uger. Jeg antager i hvert fald, at jeg tager rekorden, siger Lasse Schöne.

Lasse Schöne har spillet i Ajax siden 2012. Danskeren har kontrakt med den hollandske klub frem til sommeren 2020.