Schöne tror på mesterskabet: Fortsætter vi sådan her, kommer vi tæt på
Foto: Getty Images
Benelux

Schöne tror på mesterskabet: Fortsætter vi sådan her, kommer vi tæt på

Den danske landsholdsspiller Lasse Schöne tror på, at klubben kan vinde det hollandske mesterskab.

For ikke så mange runder siden var der hele 10 point mellem topholdet PSV og Æresdivisionens nummer to, Ajax, men siden har danskerklubben Ajax barberet point efter point af forspringet, så det er gået fra to håndfulde til bare en enkelt håndfuld.

Danskerne Lasse Schöne og Kasper Dolberg har haft en andel i, at Ajax har hentet ind på topholdet, og førstnævnte var igen søndag i en vigtig rolle for Ajax, da han scorede det afgørende i en sejr på 2-1 ude over AZ.

Og de gode Ajax-præstationer får også Lasse Schöne til at lugte blod i toppen af rækken, hvor PSV er den største udfordrer for Ajax.

- Hvis man ligger nummer et ved vinterpausen, er man titelkandidat nummer et. Men hvis vi fortsætter sådan her, kommer vi meget tæt på, og jeg tror kun, at vi bliver bedre herfra. Det giver forhåbentligt de andre noget frygt - jeg kan kun se det her hold vokse nu, siger den danske midtbanespiller.

Lasse Schöne og Ajax mangler en enkelt kamp, før de kan gå på en vinterpause - den kamp er så til gengæld den 24. december, hvor holdet møder Willem II i Amsterdam, mens PSV møder Vitesse i Eindhoven.

Op tredjepladsen i tabellen ligger AZ Alkmaar med 35 point, mens de forsvarende mestre, Feyenoord, blot liigger nummer fem i rækken med 29 point.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.