Video : Tipsbladet
Benelux

Sørloth sikrede Gent-sejr over Anderlecht

Alexander Sørloth har fået en god start i Gent, hvor han søndag aften blev matchvinder imod Anderlecht.

Alexander Sørloth er blevet genforenet med Jess Thorup i belgiske Gent, og den norske angriber har efter et svært år i Crystal Palace genfundet målformen.

For nylig scorede han to mål, da han debuterede i en træningskamp mod tyske Holstein Kiel, og nu har han også scoret sit første mål i den belgiske liga.

Sørloth blev nemlig matchvinder, da Thorups Gent-mandskab sikrede en sejr over Anderlecht søndag aften. Knap tyve minutter før tid sendte nordmanden nemlig kampens første og eneste mål i nettet med et hovedstød.

Sejren sender Gent op på siden af Anderlecht i tabellen, hvor begge mandskaber nu har hentet 34 point efter 22 runder. Det er nok til en femte- og sjetteplads.

For Anderlecht var den tidligere FC Midtjylland-profil Bubacarr Sanneh på bænken fra start til slut.