Video : Tipsbladet
Benelux

Thorup kaster håndkædet i ringen: Udråber Club Brugge som mester

Der er tilsyneladende ikke meget at spille om i toppen i af den bedste belgiske række.

Den tidligere FC Midtjylland-mestertræner Jess Thorup har i denne sæson fået en rigtig fin sæsonstart med sin belgiske klub Gent, men i weekenden kom de helt ned på jorden igen efter et nederlag til Club Brugge på 0-4.

Efter kampen var han ikke bange for at udråbe Brugge-klubben som mestre allerede nu. Det skete i et interview med Het Laatske Nieuws.

Læs også:Onuachu blev Genk-helten i sen sejr

- Når man ikke har tabt i de sidste 11 kampe i træk, så har man en fornemmelse af, at man kan konkurrere med de kommende mestre. De er allerede nu mestre. Det er helt sikkert, og så er det bare spørgsmålet om, hvor tæt, vi er på dem, siger han og fortsætter:

- Hvis man skal have en chance, så skal man være der 100 procent. Både som hold og individuelt. Det var vi ikke, og det er en stor skuffelse, lyder det fra Jess Thorup.

Læs også:Jess Thorup: Drøm ikke om Champions League endnu

Han peger desuden på, at kampen var et godt billede på et opgør mellem et absolut tophold og et hold, der arbejder på at opbygge sig til at blive det.

Club Brugge er selv på førstepladsen i den bedste belgiske række med tre point ned til Standard Liege på andenpladsen. Her har Brugge tilmed en kamp i hånden. Gent holder til på tredjepladsen.

Næste kamp for Jess Thorups mandskab er mod Waasland-Beveren efter landskampspausen. 

Læs også:Thorups tropper fik uafgjort i Ukraine

Læs også:Dansk profil forlænger i Malmø

Læs også:Jess Thorups Gent slår franskmænd i Europa League