Træner om muligt sommersalg af Nicolai Jørgensen: Kan være momentet
Foto: Getty Images
Benelux

Træner om muligt sommersalg af Nicolai Jørgensen: Kan være momentet

Den danske angriber Nicolai Jørgensen går ind til en sommer, hvor Feyenoord kan ende med at sælge ham.

I sidste sæson blev han topscorer i den bedste hollandske række, men denne sæson er ikke gået lige så godt for hverken Feyenoord eller Nicolai Jørgensen.

Klubben endte blot som nummer fire i den hollandske række, og på det personlige plan tegnede den danske angriber sig blot for 10 scoringer i ligaen.

Men præstationerne blev bedre mod slutningen af sæsonen, hvor Nicolai Jørgensen scorede tre gange i de sidste fem kampe, han spillede, og dermed kan han også gå ind til VM med en fin følelse i kroppen.

Og det er måske ikke kun VM, der bliver et højdepunkt for den tidligere FC København-angriber denne sommer. Nicolai Jørgensen var i januar ønsket af engelske Newcastle, men denne sommer kan være tidspunktet, hvor Feyenoord lader danskeren skifte klub. Det bekræfter manager Giovanni van Bronckhorst.

- Det kunne i den grad være momentet for de gutter, sagde Feyenoord-træneren søndag til Algemeen Dagblad.

Med "de gutter" mener træneren Nicolai Jørgensen og Tonny Vilhena.

- Jørgensen kunne være skiftet til Premier League i vinter, og Tonny Vilhena har haft en fin sæson.

En anden spiller, der også kan forlade Feyenoord, er offensivspilleren Steven Berghuis, så det ligner i den grad, at Feyenoord denne sommer nulstiller og bygger op på ny.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.