Video : Tipsbladet
Benelux

Udlandsdansker foran kontraktudløb: Er jeg tvunget til at blive?

Stort set alle ligaer er lukket rundt om i verden, og hvis ligaerne kommer i gang igen, vil der fortsat være spørgsmål, der skal afklares. Især for spillere som Daniel Høegh, der har kontraktudløb til sommer.

De spiller stadig i Hviderusland, men ellers er der ikke meget fodbold tilbage på programmet i fodboldverdenen på grund af den coronavirus-pandemi, der har ramt verden.

Dermed ligger stort set alle ligaer i Europa stille, og lige er der ingen meldinger om, hvornår fodbolden vender tilbage. 

I Spanien og Italien, de to europæiske lande, der er værst ramte, er det måske tvivlsomt, om de overhovedet kommer til at spille igen i denne sæson, men andre steder er der stadig en chance.

Blandt andet i Holland, hvor fodboldforbundet i starten af april vil gøre status.

Læs også:Danskere på vippen i hollandsk klub: Direktøren giver opdatering

En af dem, der holder øje med, hvad der sker, er danske Daniel Høegh. Han spiller for Hhollandske eerenveen, og selv om han slet ikke har været inde i varmen i denne sæson, er der problematikker forbundet med, at man nu overvejer at spille langt ind i juni - og måske ind i juli - for at gøre ligaerne færdig. For hvad gør man så, når man har udløb?

- Intentionen er jo at færdiggøre de europæiske ligaer inden afslutningen af juni, men hvad hvis det ikke er muligt, og vi skal spille ind i juli? Skal jeg så blive? Er jeg tvunget til at forlade klubben, selv om vi ikke er færdige? Jeg ved det ikke. Og det er der ingen, der gør, siger Daniel Høegh til Leeuwarder Courant og fortæller videre:

- Hvordan kommer det her til at stille mig i forhold til andre klubber? Jeg ved ikke, hvor jeg skal spille efter sommer. Og man ved heller ikke, hvordan situationen kommer til at se ud, siger danskeren.

Han hjemmetræner lige nu, men han håber meget snart på, at han kan komme tilbage og træne i klubben.

Læs også:19-årig udlandsdansker skal udlejes: Jeg er åben for det hele

- Det værste ved den her situation er stadig usikkerheden. Dét, at vi ikke ved noget, og ikke har styr på, hvor lang tid det her tager. Hvis du siger til mig, at vi kan komme i gang om to-tre uger, vil jeg være meget bedre til at planlægge og sikre, at jeg er klar, når vi kan træne som hold igen. Ingen ved lige nu, hvilken vej det går, siger forsvarsspilleren.

Daniel Høegh har spillet i Heerenveen siden 2017. Han har en fortid i FC Basel og fynske OB.

Høegh er blevet 29 år.

Læs også:Rød-hvid udrensning: Yderligere to danskere kan forlade Heerenveen

Læs også:Fem danskere i truppen: Hollandsk klub forlænger med træneren

Læs også:Skadet dansk angriber misser årets sidste Heerenveen-kamp