Video : Tipsbladet
Benelux

Van der Sar: De Ligt tager til Spanien eller England

Administrerende direktør i Ajax Amsterdam, Edwin van der Sar, tror, at Matthjis de Ligts fremtid ligger i enten spansk eller engelsk fodbold.

En af en de mest lysende stjerner på den europæiske fodboldhimmel netop nu hedder Matthjis de Ligt. Den blot 19-årige Ajax-anfører har vist stor karakter i holdets Champions League-kampagne, og han meldes på vej til flere af de største klubber i verden.

Barcelona, Manchester City og Juventus er blot nogle af de klubber, som den bomstærke stopper bliver sat i forbindelse med. Edwin van der Sar, der er tidligere målmand og nuværende adminstrerende direktør i Ajax, har dog et bud på, hvor ombejlede de Ligt ender. 

- Jeg tror, at han spiller sine sidste kampe for Ajax i denne tid, og jeg tror, at han skal til enten England eller Spanien. Jeg håber for ham, at han gør det godt og vinder en masse titler. Han har spillet her, siden han var en lille dreng, og han skifter helt sikkert til en stor klub, siger Edwin van der Sar til Sky Sports. 

På trods af sin unge alder har Matthjis de Ligt allerede spillet 17 landskampe for det hollandske landshold.