Søndag mødes PSG og Lyon i et af sæsonens vigtigste kampe i Ligue 1. Lyon er to point foran PSG inden kampen, så det er nu eller aldrig, hvis pariserne skal tage et stort skridt i mesterskabskampen.
Til den kamp har PSG-træner Laurent Blanc en plan, som bygger på, at holdets topscorer Zlatan Ibrahimovic skal have en ny position i startopstillingen i form af en såkaldt ortodoks 10'er. Det kom frem på lørdagens pressemøde frem mod kampen søndag.
- Jeg tror Zlatan vil elske at have rollen som playmaker. Jeg husker, da vi spillede mod Benfica, hvor han stort set spillede som på 10'er-positionen, siger Laurent Blanc.
Han bemærker dog, at Zlatan selvfølgelig stadig er frontløber, men at han også kan andre ting end det.
- Han har et fantastisk blik for spillet og naturligvis også store tekniske evner.
Kampen mellem Lyon og PSG bliver spillet på førstnævntes hjemmebane, hvor de i løbet af de sidste 10 hjemmekampe er blevet til lutter sejre, så der skal også noget ekstra til, hvis PSG skal hive sejren hjem, og dermed holde fast i toppen af Ligue 1, hvor også Marseille spiller en stor rolle.