Video : Tipsbladet
Bundesliga

300 kampe om året: NENT udvider Bundesliga-sending

Den nordiske streamingtjeneste forlænger sin Bundesliga sending til 2025.

Nordic Entertainment Group, NENT, fortsætter på tv-rettighederne til Bundesligaen frem til 2025. Dermed forlænges aftalen, som indtil nu gjaldt til 2021. Det skriver NENT i en pressemeddelelse.

Selskabet, der blandt andet står bag kanalerne 3+, TV3 Sport og TV3 Max, har også for nyligt sikret sig rettighederne til Premier League indtil 2028.

Læs også:Måske ikke eneret alligevel: NENT åbner op for at dele PL-rettigheder

Men nu udvider man altså også Bundesliga-sendingen. Her vil NENT’s kanaler hver sæson vise flere end 300 kampe fra den bedste tyske række.

Samtidig har man nu licens til at vise den tyske supercup, Bundesligaens nedrykningsplayoff-kampe, og 2. Bundesligaen.

Læs også:Haaland sætter Norge i brand: Har aldrig haft flere TV-seere

NENT fokuserer på at levere tv til de nordiske lande, og med stjerner som Erling Braut Haaland, Emil Forsberg, Yussuf Poulsen, Lukas Hradechy, Thomas Delaney og Oscar Wendt er Norden fint repræsenteret i den tyske liga.

- Bundesligaen er en af Europas bedste og mest spændende ligaer og har en enorm interesse set fra et nordisk perspektiv. Denne langvarige aftale betyder, at fansene kan se mange af regionens største talenter hver uge på Viaplay, inklusiv Erling Braut Haaland - den første teenager i ligaens historie, der scorer syv mål i kun tre Bundesliga-kampe. NENT Group er Nordens førende streamingtjeneste, og bredden i vores fodbolddækning er simpelthen i en liga for sig, siger Kim Mikkelsen, chef for NENT’s sportsafdeling.

Læs også:NENT køber rettighederne til Premier League frem til 2028

Læs også:Ejerskifte i eSuperligaen: En af verdens bedste turneringer

Læs også:Viaplay viser samtlige NordicBet Liga-kampe i foråret