Afvist i Danmark: Nu har han tæmmet mægtige Bayern

Hasan Kuruçay og Schalke 04 lykkedes med at tage point fra mægtige Bayern München i weekenden, mens de samtidigt holdt dem fra score for første gang i halvandet år.



Bayern München havde ikke forladt en fodboldkamp uden at score siden den 15. februar 2025.

Her var de forsvarende tyske mestre fra Bayer Leverkusen, der holdt stand mod den enorme klub.

Den stime blev dog brudt i lørdags, da Bayern skulle forbi Veltins Arena i Gelsenkirchen.

Her huserer nyoprykkerne fra Schalke 04, der har dansk-tyrkiske Hasan Kuruçay i truppen.

Tipsbladet lavede et portræt af ham i kølvandet på oprykningen til Bundesligaen tilbage i starten af maj.

I mellemtiden var det dog blevet hverdag i Ruhr-klubben, hvor den 29-årige midtstopper en en vital del af de tre midtstoppere, der starter inde for de blåblusede.

Da de skulle starte deres comeback til Bundesligaen blev det med et 3-0-nederlag til Augsburg.

– Jeg tror, der var en del nerver og lidt for meget ærefrygt i starten. Vi var kun bagud 1-0, indtil vi fik et rødt kort efter cirka en times spil, og derfra blev de for stærke i overtal. Det var en dårlig start. Da vi skulle møde Bayern i weekenden, troede hele verden nok, at vi ville tabe med tre, fire, fem eller seks mål, siger Hasan Kuruçay.

Den sydtyske mastodont tænkte det muligvis også selv, da de trådte ind på Veltins Arena, men sådan forløb det sig dog ikke, som det tidligere er blevet beskrevet.

Det er en præstation, Hasan Kuruçay sætter stor ære i.

– Det, vi leverede der, var en kæmpe bedrift. Der var ingen, der havde forventet, at vi ville få point mod Bayern, og at vi endda holdt dem fra at score, er næsten større end selve pointet. Jeg så på de sociale medier, at det var 59 kampe – cirka halvandet år – siden, Bayern sidst havde spillet en kamp uden at score. Det giver selvfølgelig masser af selvtillid, at man kan spille op med et af verdens bedste hold.

– Det er selvfølgelig kæmpestort for mig personligt. Jeg har gået en vej, som ikke er helt typisk for en spiller på det her niveau. Det er fedt at stå her i dag. Det er et kæmpe skulderklap at have opnået noget, som vel egentlig grænser til det umulige, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Selveste Harry Kane kunne ikke stille noget op lørdag aften, da Bayern mislykkedes med at få nettet til at blafre.
Foto Alamy

Drømme, der opfyldes

Den 29-årige midtstopper kom til Schalke 04 tilbage i sommeren 2025 med store drømme.

I øjeblikket lever Hasan Kuruçay i en af dem, og han nyder tilværelsen i den vesttyske klub.

– Jeg er superglad for at være her. Alt det, jeg oplever nu, var hele grunden til, at jeg sidste sommer valgte at sige ja til Schalkes tilbud. Jeg gik ind til det med drømmen om at stå i Bundesligaen med denne klub en dag. Vi rykkede op i sidste sæson, og nu spiller vi i Bundesligaen. Alt det, jeg har drømt om med den her klub, er gået i opfyldelse, og alt går helt perfekt lige nu, siger han.

Den dansk-tyrkiske spiller kæmper stadigt for at bevare drømmen om at blive i en verdens største ligaer.

Samtidigt drømmer han om at slå igennem på det tyrkiske landshold.

– Det har altid været min største drøm at komme på landsholdet. VM-slutrunden kom nok lidt for tidligt, og konkurrencen på min position er hård med spillere, der spiller på et endnu højere niveau. Jeg er på mit eget højeste niveau lige nu, så jeg har stadig et håb og en drøm om at blive udtaget. Jeg har ikke hørt noget, men hvis jeg fortsætter med at spille, som jeg gør, tror jeg ikke, de kan undgå mig i længden, siger Hasan Kuruçay.

Midtstopperen han været på noget af en rejse for at nå hen til der, hvor han er lige nu.

Blandt andet en start i Danmark, hvor han ikke fik chancen i OB og Næstved til Tyrkiet for Konyaspor.

Dog skulle han til Norge før, at det store gennembrud kom for ham.

Det var dog Eintracht Braunschweig, at han først fik smagt den tyske fodbold, og med et kort ophold i OH Leuven i Belgien kom han til Schalke 04.

Det er dog ikke noget hovedpersonen selv tænker meget over, og da slet ikke sætter sig til at nyde alt for meget.

– Det er helt vildt. Jeg tror faktisk, at dem, der er tættest på mig, er mere stolte af min rejse, end jeg selv er. Jeg jager hele tiden noget større. Min agent siger også nogle gange til mig: ‘Husk nu at nyde, at du spiller i Bundesligaen – en af verdens bedste ligaer. Du skrabede bunden for få år siden, og nu står du her.’

– Det har han ret i, men da jeg er så ambitiøs, bliver jeg aldrig helt tilfreds, før jeg når endnu højere op. Det er ingen hemmelighed, at det, jeg har opnået, næsten er umuligt, men jeg jager stadig den næste hylde, siger Hasan Kuruçay.

Det er ikke kun i Danmark, at den 29-åriges præstation mod Bayern hat skabt overskrifter.

Den dansk-tyrkiske midtstopper blev i Kicker sat på rundens hold, og det kan du læse mere om her.





Peter Schmeichel: Sådan skal Man City straffes




► LIVE

LIVE: Jensen og Tingager med skadesopdateringer

Morten Bruun i svime: ‘På niveau med Roony’

‘Han står ikke til rådighed det næste stykke tid’

Helt vilde tal: AGF’er målamok i U17 Ligaen

FC København snydt? ‘Har jo ikke styr på en skid’

Voldsomt prisskilt efter FCK-exit

Trækker overskrifter: ‘Viser sin dårlige side’



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel

Slagter FCK-stjerne: ‘Det ødelægger holdet’

Carlo Holse med historisk præstation

FCK-direktør afslører: Det er helt vanvittig dyrt

– Hvorfor har de brugt så mange millioner på ham!?



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

– Helt særlig situation med Dolberg

Osula får comeback i stor Newcastle-skuffelse

Revser Man Utd: ‘Nu har vi set nok til de to!’

Magtdemonstration! Han er den manglende brik, BIF

Randers FC – Viborg FF

Så mange millioner betalte FCM i lønninger

Ude af FCK-truppen: ‘Han kom for sent til træning’

Carlo Holse stjæler opmærksomheden



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCK skal i kvartfinalen: Ellers en stor skuffelse

Antyder chok-beslutning

Boilesen revser SL-hold: ‘Langt fra værdigt’

Joker om BIF-spiller: Skifter til Saudi-Arabien

Silkeborg IF – AC Horsens

Sporting tager point i Nordfrankrig

AGF – Sønderjyske

Legende anbefalede Superligaen og Aarhus

På rov i FC Nordsjælland?

Haaland: ‘Jeg er så stolt’

‘Han er røvirriterende’