Video : Tipsbladet
Bundesliga

Augustinsson: Vi rykker ikke ned

Ludwig Augustinsson føler, at Werder Bremen er på rette vej og forsikrer, at de ikke rykker ud af Bundesligaen.

Werder Bremen, der har de tidligere FC København-profiler, Thomas Delaney og Ludwig Augustinsson, på holdet, kæmper i denne sæson for at undgå at rykke ud af den tyske Bundesliga.

De er i øjeblikket blot to point over nedrykningsstregen, men svenske Augustinsson føler, at klubben er på rette vej. Det fortæller han i et interview med SvenskaFans.com.

- Vi fik en dårlig start på sæsonen, men nu føler jeg, at vi har været stabile og spillet god fodbold i et stykke tid. Så nu er det tid til at vise alle, hvor godt et hold, vi er, og klatre opad i tabellen. Vi tager en kamp af gangen, og et point mod Gladbach (i sidste spillerunde, red.) er et skridt i den rigtige retning, fortæller den tidligere FC København-profil, der ikke er bekymret for nedrykning:

- Hvis man taber en kamp, ryger man to-tre pladser ned, og hvis man vinder en kamp, ryger man et par pladser op. Det er meget tæt i bunden, så hver kamp er som en finale for os. Vi får at se, hvordan det ender, men vi rykker med sikkerhed ikke ned.

Den svenske landsholdsbacks præstationer har imidlertid vækket flere europæiske klubbers interesse, og Augustinsson afviser ikke, at et skifte kan komme på tale.

- Man ved aldrig i fodbold, så man skal aldrig sige aldrig. Vi ser, hvad der sker, men jeg trives virkelig godt i Bremen.

Augustinsson har spillet 24 Bundesliga-kampe for Werder Bremen i denne sæson. På mandag tager de imod ligaens sidsteplads, Köln, der har danske Frederik Sørensen på holdet.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.