Video : Tipsbladet
Bundesliga

Avis: Så meget vil Dortmund have for Jacob Bruun Larsen

Dortmund er ikke afvisende overfor at sælge Jacob Bruun Larsen i indeværende transfervindue, skriver Ekstra Bladet.

Det er ikke blevet til helt så meget spilletid til Jacob Bruun Larsen i Borussia Dortmund i denne sæson, som i sidste sæson. 

Derfor ønsker danskeren også snart at finde en ny klub, skriver Ekstra Bladet, så han kan udvikle sit talent optimalt. 

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Avisen kan fortælle, at en anden tysk klub, nemlig Eintracht Frankfurt, skulle være ganske interessede i at hente Bruun Larsen til klubben - her vil den danske u21-landsholdsspiller kunne komme til at spille sammen med Frederik Rønnow. 

Dortmund skulle angiveligt ikke være afvisende overfor at sælge Bruun Larsen, men klubben er modvillige overfor at udleje ham, idet hans kontrakt allerede udløber i 2021. 

Læs også:RB Leipzig-bomber: Premier League er den mest interessante liga

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger, vil det blot kræve 30 millioner kroner at hente den unge fløjspiller i indeværende januar-transfervindue. 

Jacob Bruun Larsen var noget nær fast mand i Dortmund i sidste sæson, hvor han blev noteret for 24 kampe i Bundesligaen, men i denne sæson har der altså været længere mellem snapsene for Bruun Larsen, hvor det således kun er blevet til fire optrædener. 

Læs også:Torsdagens rygtebørs: Chelsea desperate efter at hente Real Madrid-stjerne

Læs også:Dortmund-dansker kan være på vej til ligakonkurrenter

Læs også:Avis: Brentford dropper Emre Mor